Landskab d 13.10.16 17:11:42 til 17:12:11

Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *