Samtale d 11.10.16 13:56:17 til 13:57:02

Og vi. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Var det markerne du kom fra? Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne.

Når du siger mit navn, svarer min krop. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *