Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Og vi vågnede. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Intet ligger bag intet. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.