Samtale d. 17.09.14 11.42.17 til 11.45.42

Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Du siger noget om solen. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter. Sad jeg alene? Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Den sindssyge himmel. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *