Et sted er der en. Har vi de samme øjne? Ved den kyst, havets langsommelighed. Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Mørket kaldte vi bare for mørket. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Alene? At se dig. Nordlysets techno, synger du, er det fremmede sprog. Jeg går bare og venter på den fucking sol.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne.