Samtale d. 22.10.13 09.20.29 til 09.21.41

Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Du trak mig med til de yderste bjerge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *