Dette langsomme blik imod stenene.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Sætningen løb videre igennem kæben. I billederne så jeg fjender og fugle og blanke papirer og regn.

Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.