Vores land. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.