Samtale d 26.09.16 17:49:39 til 17:50:32

Vi har hverken gardiner eller travlt. Du trak mig med til de yderste bjerge.

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *