Landskab d 30.01.17 19:43:14 til 19:44:25

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Sådan noget. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Alting ligger bag alting. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.

Hav d 30.01.17 17:11:04 til 17:11:53

Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. Kan jeg smile i dine sætninger? Ilden. Der hang figner henover udsigten. I den periode: udsigten, stilheden. De bløde bakker udenfor byen. Farvede ordene milde. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Landskab d 30.01.17 15:25:58 til 15:26:36

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.