Hav d 13.11.16 17:59:56 til 18:00:46

Et brev. Jeg er på den anden side af havet.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Hav d 13.11.16 17:56:18 til 17:56:48

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Intimiteten i skriften. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Samtale d 13.11.16 17:53:34 til 17:54:04

Mørket kaldte vi bare for mørket. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Når du siger mit navn, svarer min krop. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.