Samtale d 3.11.16 17:57:52 til 17:59:08

Det jeg kom fra.. Du, du.

Men noget blev i de tomme haller. Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Landskab d 3.11.16 16:44:26 til 16:45:08

Du siger noget om månen. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Dagene. Ugerne. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.

Hav d 3.11.16 16:42:36 til 16:44:06

Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Afsindighed. Udsalgsvarer. Skovene. Hvor vil det ødelagte sprog hen? På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant