Samtale d 3.10.16 16:43:26 til 16:44:36

Sådan svarede du. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.

Og ord, og ord, og. Var det skovene du kom fra? Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

Samtale d 3.10.16 16:27:29 til 16:28:01

Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Træerne. Der var en morgen, et stykke af himlen. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.