På det tidspunkt slackede vi mens dagene gik ind mellem nætterne. Var der virkelig ild et sted? Ved den smuldrende beton. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.
Dagsarkiv: 29. september 2016
Samtale d 29.09.16 18:38:58 til 18:40:39
Jeg prøver at forstå dette tilfælde:
Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. I mørket, diamanter, dine øjne. Jeg kunne mærke dit hjerte. Sad jeg alene? Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.
Samtale d 29.09.16 18:35:21 til 18:37:27
I natten, en fjern stemme, søvn. Dit navn var alt jeg hørte. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Hvis jeg ville have dit blik. Du, du. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.
Landskab d 29.09.16 18:34:15 til 18:34:55
Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Dine diamanter lyser i min mund. Jeg sad alene i solen. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.
Hav d 29.09.16 18:33:25 til 18:34:02
Provinsen og gågadens sange. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.
Samtale d 29.09.16 17:12:38 til 17:13:08
Sætningerne er et hav.
Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.
Samtale d 29.09.16 15:54:11 til 15:55:44
Ord. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Du må ikke forsvinde. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Den sindssyge himmel. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.
Samtale d 29.09.16 15:53:35 til 15:54:00
I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Det var ikke markerne jeg kom fra. Og dén himmel; det var en sindssyg dag.
Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.
Samtale d 29.09.16 15:37:10 til 15:38:38
Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge?Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.
Jeg prøver at forstå dette tilfælde:
Samtale d 29.09.16 15:36:26 til 15:36:57
Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.