Samtale d 26.09.16 18:06:06 til 18:06:42

Mørket kaldte vi bare for mørket.

Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.

Samtale d 26.09.16 17:49:39 til 17:50:32

Vi har hverken gardiner eller travlt. Du trak mig med til de yderste bjerge.

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Landskab d 26.09.16 14:38:55 til 14:40:50

Har vi de samme øjne? Farverne. Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Den sindssyge himmel. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

Hav d 26.09.16 13:43:11 til 13:45:58

Uforståelige sætninger at klæde sig i Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Intet ligger bag intet. Hvilke krystaller lyste i dine ord?

Du må forsvinde.Du må forsvinde. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanterJeg ville gerne give dig alle mine diamanter Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter