I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Derinde bag skoven. Et brev. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Da jeg vågnede, var jeg sikker:

Hvad tæller du? Solstorm. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.