Landskab d 4.07.16 20:57:37 til 20:58:01

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Mørket kaldte vi bare for mørket. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Hav d 4.07.16 20:52:45 til 20:53:40

I bussen skrev jeg en sms til dig. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Muren omkring ordene.

Gennem hullet i hegnet. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Hav d 4.07.16 20:40:13 til 20:40:55

Muren omkring ordene.

Var disse linjer virkeligt virkelige? Og vi vågnede. Stod imod, men skrev: intet. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Et brev. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Samtale d 4.07.16 19:11:46 til 19:17:01

Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Der var intet som skulle glemmes. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Sad jeg alene?

Du må ikke forsvinde. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.