Samtale d 28.06.16 16:12:17 til 16:12:48

Dine diamanter lyser i min mund. Sætningerne er et hav. Vores land. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Ikke søge ly i den flod. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Hav d 28.06.16 15:55:51 til 15:56:29

Notesbog. Beskydning.Notesbog. Beskydning. Notesbog. Beskydning. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Snestorm. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Samtale d 28.06.16 14:33:06 til 14:34:11

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Giver det mening? Du trak mig med til de yderste bjerge. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.