Samtale d 17.06.16 15:50:26 til 15:52:11

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Kan jeg være? Ord.

Glashænder. Solens sind. Jeg forsvinder ikke. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. I læberne og i huden. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Hav d 17.06.16 15:47:28 til 15:48:48

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Ordene, små toppe af skum. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Samtale d 17.06.16 14:49:52 til 14:50:34

Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Vi har de samme øjne.

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Var det markerne du kom fra? Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.