Hav d 10.06.16 18:08:18 til 18:09:19

I hver dag gled rester af betydning med mig videre Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Farvede lidt sort i din ørken. Stod imod, men skrev: intet. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Hav d 10.06.16 15:35:37 til 15:37:16

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. De. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten.

Landskab d 10.06.16 15:35:10 til 15:35:33

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Ilden. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Samtale d 10.06.16 15:34:44 til 15:34:55

Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.

Hav d 10.06.16 15:25:03 til 15:25:48

Blæste det virkeligt? Farvede ordene milde. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.