Landskab d 8.06.16 17:07:36 til 17:08:13

Og en anden dag: I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Landskab d 8.06.16 15:56:02 til 15:56:23

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Hav d 8.06.16 14:41:55 til 14:44:02

Vi taler om andre betingelser for nærvær. Solstorm. Alting ligger bag alting. Du trak mig med til de yderste bjerge. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Nu er der en uro i kroppen. Som nu i morges: Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.