Samtale d. 21.04.15 12.21.25 til 12.27.35

Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Vidste du det? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Nu er der en uro i kroppen. Du siger noget om solen. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Vores land. Du kan være i dette landskab. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Jeg har skrevet et kort til dig. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.