Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Dette hurtige blik imod vandet. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.

Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Det var før du kunne forsvinde. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.

Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Jeg elsker at se dig. Du siger noget om solen. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Vi har de samme øjne. Vi har de samme øjne. Vi har de samme øjne.

Sætninger. Jeg tegnede din hud på alting. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Vi sad alene i natten. Og vi vågnede.