Samtale d. 19.09.14 14.08.46 til 14.10.07

Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Når vores kroppe er hinanden.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg forsvinder. Dagene. Ugerne. Vennerne. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Landskab d. 19.09.14 14.07.12 til 14.08.43

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. For hvert lag af betydning i stenene. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Sådan noget.

Du trak mig med til de yderste bjerge. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Og vi vågnede. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.