Nu er der en uro i kroppen. Det var ikke skovene jeg kom fra. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

Under den blå, blå himmel.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.

Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.

Afsavn.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Det var ikke markerne. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.

Rifterne. Dine sætninger. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken.