Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Glashænder. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl: Bagefter sad jeg i timer og læste.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Vi sad alene i natten. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Provinsen og gågadens sange. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.