Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. At tale var blevet uoverskueligt. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Hvilken dag fulgte efter dagen? Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Søge ly.

Dette hurtige blik imod vandet.

Jeg var de dage. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Stod imod, men gjorde intet. Hvad skal vi med den voldsomme? Afsindighed. Udsalgsvarer.

Udsigten var håbfuld.

Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Forsvinder ikke. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Det var før du. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.