Samtale d. 22.01.13 16.35.28 til 16.38.13

Sammen lå vi og kortlagde:

Jeg, den skrøbelige sandhed. For hvert lag af betydning i stenene.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Du kan være i dette landskab. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Samtale d. 22.01.13 13.39.37 til 13.42.10

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Jeg forsvandt. Hvad tæller du til?

Du i mit vindue, i min vindueskarm. Dine diamanter lyser i min mund. I natten, en fjern stemme, søvn. Mørket kaldte vi mørket.

Du trak de yderste bjerge.

Landskab d. 22.01.13 11.25.10 til 11.26.34

Hvilke krystaller lyste i dine ord? Intet bag alting. Nu skriver jeg igen på det stille. Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Jeg gik i den vildeste drone mens himlens funk trak i tøjet til natten tog over.

Hvad skal vi stille op med den blide himmel? Nede ved havet. Nordlysets techno, synger du, er det fremmede sprog. Natten er trans, dagen er trans. Udsigten var en fuck-up-store.